
Når det gælder rengøring af havemøbler, er der flere forskellige måder at holde dem pæne og rene på.
At der er forskellige rengøringsmetoder skyldes, at denne slags møbler findes i en bred vifte af materialer, og det er derfor helt afgørende at vide, hvilket materiale, der er tale om, før man går i gang med rengøring.
Da havemøbler er så udsatte for klimaets luner, vejr og vind, kan de ikke undgå at blive snavsede, men hvad skal man så gøre? Her får du en guide til rengøring af havemøbler – uanset hvilket materiale de er lavet af.
Laminat- og plastik havemøbler
Hvis der er tale om rengøring af havemøbler i laminat eller i plast, er sagen ganske enkel, for de kræver ingen særlig vedligeholdelse. Skulle fladerne være blevet snavsede, er det tilstrækkeligt at bruge vand og en eller anden form for universalrengøringsmiddel. Mange er ikke klar over, at fugleklatter kan ætse overfladen på specielt hvide plasthavemøbler, så her kan det være en rigtig god idé at dække dem til, når de ikke er i brug.
Havemøbler i træ
For at holde havemøbler i træ pæne og sunde, er det vigtigt, at de mindst én gang årligt rengøres, slibes og får olie eller en ny omgang maling. Da havemøblerne er meget udsatte for både sol og regn og har mange vandrette flader, hvor regnvand bliver liggende og tilfører meget fugt, og de solens stråler virker udtørrende, er der risiko for både revner og svamp.
Havemøbler i teaktræ
En træsort, der afviger fra ovenstående regel, er dog teaktræ. Har man havemøbler i dette smukke materiale, er man i den heldige situation, at de kan holde i mange år uden nogen decideret rengøring. Årsagen er ganske enkel den, at teaktræ har så stort et indhold af naturlige olier, at det kan klare at stå udendørs uden særlig beskyttelse. For at undgå et slidt og mat look, er det dog tilrådeligt at give møblerne en omgang olie med jævne mellemrum.
Relevante links: Vedligeholdelsesfrie havemøbler i polyrattan
Har du spørgsmål eller andre forslag? Du er altid meget velkommen til at skrive en kommentar herunder:

Husk ikke at bruge højtryksspuler på plastmøbler da det ødelægger overfladen of skidt bedere kan sætte sig fast